Dagen i går blev brugt på Store Strikke-søndag i Isager-regi. Det var en rigtig hyggelig og inspirerende dag. Om formiddagen fik jeg lidt nye fif af Annette Danielsen - en del af det havde jeg hørt ved hendes foredrag på Lystrup bibliotek, men det skader bestemt ikke at få det gentaget. Efter frokosten fik vi Charlotte Tønderings hæfte med forskellige strukturmønstre at lege med - det krævede godt nok en del koncentration, så jeg har mange herlige lektier at lege med endnu. Et af mønstrene - valkemønster (se billede nedenfor, mønstret kommer dog slet, slet ikke til sin ret) har rumsteret i mit hoved siden, så lur mig om det ikke dukker op i en eller anden form her på kanalen :-)
Det bedste ved dagen var dog, at vi i frokost pausen kom til at snakke med Annette Danielsen om hendes design og undervisning. Hun er meget optaget af beregninger af modeller og det synes jeg er vældig spændende. Det viser sig, at hun gerne tager ud og underviser i diverse emner og hun vil gerne tage turen til Skødstrup i efteråret for at indvie os lidt i modelberegning. Kurset bliver arrangeret af Garnværkstedet og bliver enten afholdt i privaten eller (hvis interessen er stor) i fælleshuset i min andelsboligforening. Jeg glæder mig allerede og måske der er nogen af jer derude i blogland, der også har lyst?
Det der valkemønster rumsterer meget i mit hovede -
SvarSletJeg ved fra Charlotte at hørgarnet er produceret af Habu - og sidst jeg var Berlin stod jeg med garnet i hånden i min "overalle ynlings" strikke butikker - Handmade Berlin - der sælger lige præsist dette garn i deres Web butik. Jeg ved at jeg skal til Berlin i marts og køber med bestemthed garnet med hjem.
Tak for din søde hilsen på min blog, det er altid rart når der kigger nye forbi :-) Det er en rigtig skøn blog du selv har, så jeg vil nok hægte mig på.
SvarSletHav en god dag !
Det lyder til at det var en super søndag !
Det mønster vil også blive brugt her :-) Måske havde Charlotte den flotte top på? Lyder til, du havde en rigtig god dag - det er virkelig dejligt at være sammen med andre, der også er fuldstændig vilde med strik :-)
SvarSletJeg har været i gang med at designe kjole siden jeg var på kursus - det har taget lang tid, men nu skal den bare strikkes færdig :-)
Helle: Du skal være så velkommen :-)
SvarSletNynne og Strikkeheksen: Jeg har fundet noget hørgarn på tilbud hos BC garn, som jeg mener passer med tykkelsen (28/2)til valkemønstret, så mon ikke jeg bestiller en spole :-)