mandag den 30. januar 2012

Gavekort indløst


Op til jul kunne jeg ikke helt nå at strikke alle de gaver jeg gerne ville. Især en kær veninde synes jeg skulle iklædes noget varmt hjemmestrik. Jeg lavede derfor et gavekort til hende med et billede af Karin vanterne og lod farvevalget være op til hende.


Her er de så strikket op i sort Nepal og de er blevet dejlig varme og bløde. Strikkefastheden passede ikke hel i højden, så jeg måtte korte mønstret lidt af. Egentlig skulle der være strikket drejet ret hele vejen igennem - det fremhæver det fine mønster. Det gik bare først op for mig, da jeg var godt i gang og så synes jeg ikke, at der var grund til at starte forfra (man har vel en laang to do liste!).


Faktaboks:
Mønster: Karin (gratis mønster på Ravelry)
Garn: 2,5 nøgle Drops Nepal
Pinde: Magic loop og 2 på en gang på Knitpro nr. 3½
Ændringer: Kortede lidt af mønstret af i toppen og kunne godt have taget lidt mere af
Hot or not: De blev lidt store i toppen, men vil stadig sige HOT

mandag den 16. januar 2012

Til en lille ny


Vi har fået en ny lille dreng i familien og sådan en begivenhed skal da fejres med lidt hjemmestrik - hvad ellers?? Jeg har derfor lavet et lille sæt med djævlehue og vanter til de hyggelige stunder i barnevognen.

Det er jo rørende så lidt garn der går til sådan en sæt - ikke at jeg har vejet det - men der var ikke forsvundet meget af nøglerne med blød alpaca.

Faktaboks:
Mønster: Djævlehue fra Arnica og Drops vanter b14-17.
Garn: Drops alpaca
Pind: Knitpro nr. 2½
Ændringer: Tilføjede bindebånd i vanterne ved at lave en hulrække lige over ribkanten og strikkede så en hestetømme af 2 masker.
Hot or Not: Sååå fint :0)

lørdag den 14. januar 2012

Leg med farver


Jeg har længe været fascineret af de fine projekter på Ravelry, som blander 2 forskellige nøgler af Kauni farveskiftegarn. For lang tid siden købte jeg så 2 ret forskellige nøgler; et der skifter i lys grå, mørk grå og sort og et andet der er lys brun, mørk brun og blå. Af disse 2 nøgler er jeg ved at strikke en tunika der tager udgangspunkt i Petrine, men som har mønstertegningen fra Paperdolls. Desværre er farverne faldet lidt sammen med mørkt i mørkt i selve mønstret, men jeg er nu alligevel ret godt tilfreds med det foreløbige resultat :-)

søndag den 8. januar 2012

Med lidt list


Min søde mand har altid undret sig over hvordan kvinder kan strikke julegaver til deres mænd i alt ubemærkethed, for han mener da at have et øje for hvad jeg har gang i. Noget overrasket blev han derfor, da der under juletræet lå en hjemmestrikket hue til ham ;-)


Huen så jeg hos Camilla og den måtte jeg bare lave til min mand. Mønstret er virkelig flot og meget enkelt at lave. Farven synes jeg er helt fantastisk og Niels er heldigvis enig :-)

Faktaboks:
Mønster: Crenellated Hat (gratis mønster på Ravelry)
Garn: Cool wool fra Lana Grossa, 2 ngl.
Pinde: Knitpro 40 cm, 3 og 3½.
Hot or not: Niels er rigtig glad for den og bruger den allerede flittigt, så den må være HOT!

torsdag den 29. december 2011

Det største julegaveprojekt


Der har ikke været meget at vise frem her på bloggen i december måned, for nysgerrige gavemodtagere kigger jo med ;-)



Det helt store projekt var et hæklet tæppe til min mor. Egentlig havde jeg tænkt, at det bare skulle være færdigt til hendes fødselsdag i november næste år, men da jeg gik i gang i oktober måned, synes jeg alligevel at det gik så hurtigt at jeg da nok kunne nå det til jul- det kunne jeg også - hæftede de sidste ender kl. 22.30 d. 23/12.


Tæppet er hæklet i Drops lækre Lima garn af uld og alpaca og jeg valgte at lave det i lilla og brunlige nuancer, da det er min mors yndlingsfarver. Desværre var jeg ikke helt så klarsynet da jeg fordelte farverne i mønstret, så jeg har fået nogle firkanter der er meget lyse og nogle der er meget mørke - jeg kunne godt have ønsket mig at nuancerne var lidt bedre fordelt.

FaktaboksMønster: Drops nr. 131-52.
Garn: Lima fra Drops. Tror der er en fejl i opskriften, for jeg brugte 250 g ekstra (!!) af kantfarven.
Nål: Soft touch Clover nr. 5
Ændringer: Undlod 3. række i den yderste kant pga. tids- og garnmangel.
Hot or Not: Meget hot - det var SÅ fedt at se min mor pakke det ud, blive overrasket og rigtig begejstret :-)

torsdag den 8. december 2011

En lækker præmie


Jeg har været så heldig at vinde i Knitting by Kaas´ Julekalender. Præmien var et nøgle Noro Silk garden sock i smukke farver og en medfølgende strømpeopskrift fra Englegarn.

 

Jeg har aldrig prøvet at strikke med Noro før, så jeg glæder mig til at få det i hænderne. Jeg synes næsten ikke, at jeg kan nænne at strikke strømper af det, så jeg vil finde en anden lækker anvendelse :-) Nogen forslag?

tirsdag den 6. december 2011

Her er jeg igen


SÅ har I mig tilbage - Ph.d'en er afleveret og jeg er et nyt og lettet menneske. Der har ikke været meget tid og overskud til strik og blog, men nu skal det være igen :-)


Som tidligere vist, startede jeg op på Paula ponchoen under skriveriet, den var ret hurtig at lave og den har bare været skøn at sidde med over skuldrene. Garnet er fantastisk blødt og farvespillet er helt magisk -  jo, jo jeg er super glad for resultatet :-)


Lidt Fakta
Mønster: Paula fra "Mere Feminin Strik"
Garn: Alta Moda Alpaca
Pinde:Knitpro nr. 6/7
Hot or not: Mega hot :-)

Nu vil jeg nyde at kredse rundt i blogland og se hvad I har bedrevet siden sidst :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...