torsdag den 27. oktober 2011

Trøstestrik


I forgårs havde jeg en rigtig øv-dag - fik slet ikke skrevet så meget jeg gerne ville på min opgave og kunne ikke rigtig koncentrere mig! - og i sådanne tilfælde er det helt okay at starte op på et nyt strikketøj, ikke?

Jeg kom ihvertfald liiige til at slå masker op til Ponchoen Paula og se hvor fint det ser ud!! - man bliver straks lidt gladere :-)

søndag den 23. oktober 2011

Her kommer Pippi..


Den glade og frække pigekjole er nu blevet helt færdig :-) Det tog lige lidt tid at få hæftet alle enderne, men jeg smilede hele vejen (som om!). Jeg er helt pjattet med kjolen - de fine striber og lommerne med de markante tungesting. Jeg har ikke sat knapper i - det får min kollega selv lov til, så kan længden af stropperne tilpasses nøjagtigt.

Bagpå - en lille fræk lomme på numsen!























Jeg er virkelig positiv overrasket over hvor lækkert Nepal garnet er at strikke med - alpaca'en deri gør det bare SÅ lækkert!

Jeg startede med at strikkehæfte enderne, men jeg synes at det blev så bulet når der skulle skiftes garn så ofte. Så trævlede jeg op og spytsplejsede i stedet. Det giver nogle knap så markante overgange, men jeg synes det blev meget pænere (og så slap jeg for at håndtere alle enderne - ihvertfald så længe jeg strikkede rundt!). Man kan lige ane farve-overgangene i venstre side af bagstykket.

Faktaboks
Mønster: Pippi fra Filcolana Str. 4 år
Garn: Drops Nepal i 6 dejlige farver
Pinde: Knitpro nr. 4,5
Ændringer: Strikkefastheden passede ikke helt til Nepal, så jeg fulgte maskeantallet til en str. 1år og længden som en str. 4 og det kom til at passe rigtig fint.
Hot or not: Jeg er super tilfreds, men glæder mig til at høre hvad min kollega og hendes datter synes.

søndag den 16. oktober 2011

Den første frost


Min søde mand har fået øje på den smukke model "Frost" af Annette Danielsen og har bedt mig om at lave den til ham. Det kan man jo ikke sige nej til, vel? Især ikke når han egentlig havde forsvoret at han ville eje noget af mit hjemmestrik :-)


Jeg strikker i det nye Gästrike garn fra butikken - det er så dejlig og blødt og med et rigtig fint farvespil. Med den lange løbelængde tror jeg faktisk at jeg kan lave hele trøjen med 400g = 180 kr. Det synes jeg godt nok er billigt, især når det så også er lækkert garn.


Lige nu er jeg i gang med ærmerne - det er mit "taske-strikketøj", altså det jeg slæber med rundt. Eftersom jeg mest sidder herhjemme med hovedet over bøgerne, så går det lidt langsomt - til gengæld er der kærlighed strikket ind i hver eneste maske :-)

lørdag den 8. oktober 2011

Forsømmelse

 
Denne tid er desværre lidt præget af blog forsømmelse. Jeg skal aflevere min ph.d afhandling om leukæmi den 30. november, så jeg er lidt i en skrive-bobbel. Strik bliver der ikke så meget tid til og blogning endnu mindre - så jeg beklager at jeg ikke lige strør om mig med kommentarer!

Heldigvis tager jeg mig nogle krea-pauser ind i mellem og så er det jo skønt med et strikketøj på lidt større pinde og med striber, så man kan se fremgangen :-) Pippi kjolen er kommet godt i gang og jeg synes at farverne er skønne og jeg glæder mig til at se det færdige resultat :-)

God lørdag aften!

lørdag den 1. oktober 2011

Give it up for Harmonia

 
I løbet af de skønne dage på Fanø lykkedes det mig at færdiggøre min moebius trøje. Jeg er suuuuper glad for resultatet. Jeg synes farven og spillet deri er fantastisk.

Moebius opslagningen er noget speciel, men ved hjælp af denne you-tube instruktions-video, kørte det bare derudaf. Opskriften er rigtig godt skrevet og man er godt taget i hånden de steder hvor moebius'en startes og afsluttes.  

 
Jeg har ikke sat perler på i picot-afslutningen øverst, men det tror jeg, at jeg vil prøve næste gang - ja, det er ikke sidste gang at jeg strikker denne skønne model :-)

Faktaboks:
Mønster: Harmonia's ring sweater
Garn: Colorado 500 g
Pinde: Knitpro nr. 4½
Ændringer: Jeg tilføjede et ekstra ring-mønster inden afslutning af ærmerne og det er en god idé hvis man har lidt barm.
Hot or not: Soooo hot :-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...