mandag den 19. marts 2012

Weekendens skatte


Den skønne Camilla og jeg drog på tur i weekenden. Vi tog til Middelfart og lod os friste på håndarbejdsmessen. For mit vedkommende blev det til et par indkøb, bl.a de søde babybukser ovenfor - design Tante Grøn. Det projekt fik ikke lov til at ligge i kurven mange timer ;-)


Jeg må konstatere, at jeg har en svaghed for bøger med hæklede dimser og kanter og denne her ser rigtig spændende ud - jeg har endda lovet mig selv at nu skal jeg også lave noget derfra (ikke ligesom de andre hækle-dimser bøger der lever et ensomt liv i reolen!)


Sidst men ikke mindst, fik jeg købt disse smukke keramik knapper fra Lisa Renner - jeg synes de passer så fint til Esmaraldas trøje (som jeg har været i gang med i evigheder, men ikke piver over i dag).

Skøn dag i fibrenes verden, omend patchwork-delen fyldte lige rigeligt i landskabet efter min smag :-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...