onsdag den 24. juli 2013

Ferieminder

Ferietiden i det vestjyske har budt på mange fine oplevelser! En af de faste ture går til Tind Mohair og i år var ingen undtagelse! Jeg er helt vild med den butik - de har så mange opstrikkede modeller man kan prøve og blive inspireret af!


Jeg benyttede lejligheden og prøvede lidt forskelligt. Overrasket blev jeg over Geilsk's trekantsområdet, som ikke så ud af så meget på bøjlen, men som bare var rigtig fin på! Den vender jeg nok tilbage til!



Jeg kiggede også langt efter den fine poncho i Hjelholts flerfarvegarn. Farverne er bare så meget mig - jeg huskede bare garnet som meget krads og det har før afholdt mig! Nu synes jeg dog ikke det kradsede, så mon ikke også, at ponchoem bliver et fremtidigt projekt ;-)


Jeg må med skam indrømme, at jeg kom ud af den fine butik uden garn!! Ikke med min gode vilje, men min løn under barsel er opbrugt og til der igen går en rigtig løn ind - tjah, så dykkes der ned i lageret efter garn!

torsdag den 18. juli 2013

fredag den 12. juli 2013

En tøsedragt

Jeg må nok indrømme at jeg er lidt forfalden til den romantiske og tøsede tøjstil. Det passer ikke altid så godt til en voksen på 37 år, så hvor er det godt, at jeg nu har 2 piger som jeg kan pynte :-)


Da jeg manglede en lille sommerdragt til Veronika, var jeg ikke i tvivl om, at det var denne lille sag, der skulle strikkes op. Det lille hæklede skørt  og picot-kanten er jeg nemlig ret pjattet med. 


I opskriften skulle der også være picot-kanter rundt i både halsen og ved ærmerne - men så synes jeg alligevel at det blev for tutte-nuttet, så der har jeg kun lavet en enkel fastmaskekant. 


Bagpå bliver dragten lukket med en lille knap - skulle jeg lave den igen, så ville jeg lave slidsen bagpå noget længere, for det er altså ret bøvlet at få hele babykroppen igennem den lille, uelastiske halsåbning, som alligevel bliver lidt stor og slasket når dragten er kommet på. 


Og her er hun så, Veronika i sin nye dragt - hun ser da ret tilfreds ud, ikke? 

Faktaboks:
Mønster: Model 1B fra Sandes hæftet 1206 0-4 år
Garn: Mayflower cotton 8
Pinde: Knitpro pind 2 og 2,5 + hæklenål nr. 2,5
Ændringer: udelod picoter i hals og ærmekant
Hot or not: Jeg er ikke så glad for halsåbningen, men  på trods af det, skal dragten nok blive luftet hen over sommeren. 

tirsdag den 9. juli 2013

Wollmeise feber


I dag går firmaet bag Wollmeise i luften med en ny hjemmeside :-) Nu er det således sikret at man ikke mister det garn man har udvalgt og puttet i indkøbskurven, inden man når at tjekke ud - jeg glæder mig til at prøve at bestille. Men, sagde den skrappe dame, jeg skal altså lige først have brugt det garn jeg bestilte sidst, så nu har jeg fået startet de fineste grønne sokker op 

onsdag den 3. juli 2013

Den smukke Bella

Jeg har været så forudseende at lave en lun trøje til Veronika, som hun forhåbentlig kan passe til efteråret. Det er opskriften fra det fede opskriftshæfte "Babystrik på pind 3" af Lene Holme Samsøe - der er bare SÅ mange fine opskrifter deri!


Garnet er en dejlig blanding af uld og silke - det melerede look er måske ikke det bedste til at vise strukturmønster frem i, men til gengæld er trøjen lækker blød og lun. 




Det var svært at finde knapper der passede til, så istedet for at prøve at ramme den rigtige nuance af koral, så valgte jeg de brune blomsterknapper - jeg synes de er rigtige fine :-)

Faktaboks:
Model: Bella trøje fra "Babystrik på pind 3", str. 9-12 mdr.
Garn: BC Granite i koral - ca. 80 g
Pinde: Knitpro nr. 2 og 2,5
Ændringer: Lavede 8 knaphuller i stedet for 4-5 og lavede dobbelte omslag i stedet for enkelte til knaphullet - ellers var de blevet alt for små. 
Hot or not: Jeg satser på at den bliver et hit til efteråret!! Er ret positivt overrasket over garnet og må nok finde på endnu et projekt i det garn...




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...