Jeg må nok indrømme at jeg er lidt forfalden til den romantiske og tøsede tøjstil. Det passer ikke altid så godt til en voksen på 37 år, så hvor er det godt, at jeg nu har 2 piger som jeg kan pynte :-)
Da jeg manglede en lille sommerdragt til Veronika, var jeg ikke i tvivl om, at det var denne lille sag, der skulle strikkes op. Det lille hæklede skørt og picot-kanten er jeg nemlig ret pjattet med.
I opskriften skulle der også være picot-kanter rundt i både halsen og ved ærmerne - men så synes jeg alligevel at det blev for tutte-nuttet, så der har jeg kun lavet en enkel fastmaskekant.
Bagpå bliver dragten lukket med en lille knap - skulle jeg lave den igen, så ville jeg lave slidsen bagpå noget længere, for det er altså ret bøvlet at få hele babykroppen igennem den lille, uelastiske halsåbning, som alligevel bliver lidt stor og slasket når dragten er kommet på.
Og her er hun så, Veronika i sin nye dragt - hun ser da ret tilfreds ud, ikke?
Faktaboks:
Mønster: Model 1B fra Sandes hæftet 1206 0-4 år
Garn: Mayflower cotton 8
Pinde: Knitpro pind 2 og 2,5 + hæklenål nr. 2,5
Ændringer: udelod picoter i hals og ærmekant
Hot or not: Jeg er ikke så glad for halsåbningen, men på trods af det, skal dragten nok blive luftet hen over sommeren.
Lækker dragt, mega lækker unge!!
SvarSletDet er en vildt fin model! Hvordan melder man sig til som fast læser af din blog? Kan slet ikke finde det på siden:)
SvarSletTak Mille - jeg har nu sat en "faste læsere" widget ind i højre side :-)
SletHun er da dårende dejlig og ser ud til at befinde sig godt med tøsestilen. Det er et super sødt sæt.
SvarSletMange tak :-) Jeg synes også at hun er ret dejlig :-)
SletTak - så følger jeg med:)
SvarSletDu skal være så velkommen ;-)
SletHun ser da over glad ud, super skøn unge ;0)
SvarSletSikke da en skøn unge i en ligeså skøn dragt,de picot kanter gør nu altså noget for strik,jeg har lige strikket en lillepige kjole,som også skulle have picot kanter,træls at lave men bare så flotte :))
SvarSletNæmmen så søt hun var, en riktig lekker strikkedrakt hilsen og klem fra Beth i Norge
SvarSletRiktig lekker, ja! En prinsesse verdig :)
SvarSletSå utrolig fin drakt!
SvarSlet