mandag den 30. januar 2012

Gavekort indløst


Op til jul kunne jeg ikke helt nå at strikke alle de gaver jeg gerne ville. Især en kær veninde synes jeg skulle iklædes noget varmt hjemmestrik. Jeg lavede derfor et gavekort til hende med et billede af Karin vanterne og lod farvevalget være op til hende.


Her er de så strikket op i sort Nepal og de er blevet dejlig varme og bløde. Strikkefastheden passede ikke hel i højden, så jeg måtte korte mønstret lidt af. Egentlig skulle der være strikket drejet ret hele vejen igennem - det fremhæver det fine mønster. Det gik bare først op for mig, da jeg var godt i gang og så synes jeg ikke, at der var grund til at starte forfra (man har vel en laang to do liste!).


Faktaboks:
Mønster: Karin (gratis mønster på Ravelry)
Garn: 2,5 nøgle Drops Nepal
Pinde: Magic loop og 2 på en gang på Knitpro nr. 3½
Ændringer: Kortede lidt af mønstret af i toppen og kunne godt have taget lidt mere af
Hot or not: De blev lidt store i toppen, men vil stadig sige HOT

mandag den 16. januar 2012

Til en lille ny


Vi har fået en ny lille dreng i familien og sådan en begivenhed skal da fejres med lidt hjemmestrik - hvad ellers?? Jeg har derfor lavet et lille sæt med djævlehue og vanter til de hyggelige stunder i barnevognen.

Det er jo rørende så lidt garn der går til sådan en sæt - ikke at jeg har vejet det - men der var ikke forsvundet meget af nøglerne med blød alpaca.

Faktaboks:
Mønster: Djævlehue fra Arnica og Drops vanter b14-17.
Garn: Drops alpaca
Pind: Knitpro nr. 2½
Ændringer: Tilføjede bindebånd i vanterne ved at lave en hulrække lige over ribkanten og strikkede så en hestetømme af 2 masker.
Hot or Not: Sååå fint :0)

lørdag den 14. januar 2012

Leg med farver


Jeg har længe været fascineret af de fine projekter på Ravelry, som blander 2 forskellige nøgler af Kauni farveskiftegarn. For lang tid siden købte jeg så 2 ret forskellige nøgler; et der skifter i lys grå, mørk grå og sort og et andet der er lys brun, mørk brun og blå. Af disse 2 nøgler er jeg ved at strikke en tunika der tager udgangspunkt i Petrine, men som har mønstertegningen fra Paperdolls. Desværre er farverne faldet lidt sammen med mørkt i mørkt i selve mønstret, men jeg er nu alligevel ret godt tilfreds med det foreløbige resultat :-)

søndag den 8. januar 2012

Med lidt list


Min søde mand har altid undret sig over hvordan kvinder kan strikke julegaver til deres mænd i alt ubemærkethed, for han mener da at have et øje for hvad jeg har gang i. Noget overrasket blev han derfor, da der under juletræet lå en hjemmestrikket hue til ham ;-)


Huen så jeg hos Camilla og den måtte jeg bare lave til min mand. Mønstret er virkelig flot og meget enkelt at lave. Farven synes jeg er helt fantastisk og Niels er heldigvis enig :-)

Faktaboks:
Mønster: Crenellated Hat (gratis mønster på Ravelry)
Garn: Cool wool fra Lana Grossa, 2 ngl.
Pinde: Knitpro 40 cm, 3 og 3½.
Hot or not: Niels er rigtig glad for den og bruger den allerede flittigt, så den må være HOT!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...