Jeg har startet et sjovt reste-projekt. Jeg ville gerne have et sort tørklæde, måske med lidt gråt i, så jeg fandt 7 forskellige grålige og sorte rester frem fra gemmerne. Disse rester bliver så sat sammen ud fra tilfældigheder - altså terningeslag. Jeg har nummereret alle garnnøglerne og først slår jeg med en 8-sidet terning om hvilket garn jeg skal bruge og derefter bestemmes det med en alm. 6-sidet terning hvor mange rækker jeg skal strikke. Efter at have strikket det første stykke synes jeg alligevel at det blev for kedeligt i farverne og fandt så den rødlige farve frem. Det her er en helt vild sjov måde at bruge rester på - jeg skal altid liiige have et terningekast mere med :-)
Det er nogle fede farver du havde i gemmerne , jeg er spændt på at se det færdige resultat... held og lykke med terninge strik :-))
SvarSlet