onsdag den 17. februar 2010

Et skridt nærmere

I julegave fik jeg et kit til Noni tasken "In the sculpture Garden". Den var ret hurtigt strikket, men så gik der lidt tid med at få blomsterne syet sammen ( montering er IKKE favorit disciplin) og på det første billede kan I se delene inden filtning. Tasken, som før var helt uformelig, fik ved filtningen den fine trekantede facon som den skulle og den har også en rigtig god størrelse.

Blomsterne derimod er ikke helt som jeg forventede. De er ligesom lidt for slaskede og bare ikke som på modelbilledet. I dag fik jeg mig så endelig taget sammen til at få syet dem fast på tasken og måske når jeg lige har vænnet mig til synet, så går jeg videre med foer og rem. Jeg kan ikke helt beslutte mig for hvilken rem jeg vil have i. Måske en sort læderrem? eller bare en sort/grå stribet strik-rem, som resten af tasken? eller en stof-rem magen til foer-stoffet? Åh, alle de valg livet byder en ;-)

2 kommentarer:

  1. Hejsa
    Hvor er det en fin taske. Den er jeg helt vild med.

    Uden at have alverden af forstand på dette område, men dit problem med blomsterne kunne måske løses ved at filte dem en gang mere. Det har i hvert fald virket for mig, hvis jeg ikke har været helt tilfreds med mit filtning, så har det fået en tur mere. Og så har det som regel været som det skulle.

    SvarSlet
  2. Hej DiSign-Keramik. Faktisk så er det hele filtet 2 gange på 45 grader med 5 tennisbolde, så de burde have fået nok "tæsk", men mange tak for tippet :-) Jeg tror også nok at jeg skal blive glad for den :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...