Denne lækre ponchobluse er nu endelig klar til fotografering. Det er en model fra BC garn, strikket i det skønne, bløde glansfulde Silkbloom fino. Jeg er rigtig begejstret for resultatet, så lidt ærgeligt er det nu at det er en udstillingsmodel til Mettes butik. Når ret skal være er den ret kedelig at strikke, omgangene før ærmegabene er rigtig laaange. Det er dog hurtigt glemt og jeg overvejer faktisk at lave en til mig selv også :-)
Søde Camilla har hjulpet mig med at tage nogle fine billeder. Strik præsenterer sig nu en gang smukkest foran et godt kamera.
Lige om lidt ryger endnu en ugletrøje af pindene - kan den næsten i søvne nu :-)
Faktaboks:
Mønster: Ponchobluse fra BC garn
Garn: 3½ ngl. Silkbloom fino
Pinde: Knitpro rundpinde nr. 2,5 og 3
Hot or not: I den grad HOT- vil ha!