mandag den 10. januar 2011

Grebet af en stemning

Nogle gange glemmer man lige at tænke sig om! Som den dag jeg så en fin nederdel på Ravelry, den var fra hækle magasinet Crochet og inden jeg kunne nå at tænke mig om havde jeg bestilt et års abonnement (4 numre) af magasinet. Nu har jeg altså ikke de store evner indenfor hækling, altså jeg kan hækle picot kanter, blomster og lidt oldemors firkanter, men derfra og så til at lave et stykke beklædning, hvor hækle fastheden skal overholdes, der er lang vej!


Nu har jeg fået nummer 2 af bladene og der er faktisk heller ikke noget i de blade jeg har lyst til at lave. Det eneste der er lidt sjovt er netop nogle sjove firkanter, som jeg godt kunne bruge til en pude eller lignende. Men et årsabonnement var nu stadig lidt overilet :-) Men lur mig om jeg er den eneste der lavet et fjollet impulskøb?

Mere velovervejet var mit seneste garnkøb. Jeg har fået ny frakke og lige pludselig var der ingen af mine tørklæder der matcher i farven. Heldigvis havde Mette fået noget strømpegarn fra Mayflower   hjem(noget med nanoteknologi, som nu udgår) og det har bare de flotteste farver ( meget finere end på billedet!). Den blå farve ligger ret tæt op af farven på min frakke, så nu skal der bare strikkes en lidt større trekant og så skal jeg have have sat hæklet blomster rundt i kanten eller have strikket en blonde på - det overvejer jeg lige :-)

6 kommentarer:

  1. Dejligt tørklæde, jeg tror at du har brugt den opskrift fra Drops ik' jeg har lavet et par stykker og er bare helt vild med dem.

    Dejlige farver du har valgt!

    SvarSlet
  2. Jeg er enig med dig i, at det er nogle sjove og anderledes firkanter, og tørklædet er flot!
    Jeg er dog skuffet over at høre, at det garn udgår. Jeg har strikket meget med det, og der er ingen strømpegarner, der overgår det i farver og farveforløb. Det er måske det underlige knitren, der kan opstå efter første vask af det, men det går hurtigt over igen. Det er måske nanoteknologien, der knitrer ;-)

    SvarSlet
  3. Det dér med impulskøb har jeg vist også prøvet en enkelt gang ;)

    Selvom farverne på tørklædet måske ikke kommer helt til deres ret, er de altså noget så flotte alligevel! :)

    SvarSlet
  4. Søde søde ven, hækle-blade, måske jeg liiiiige måtte kigge lidt i dem :-D. Tøklædet ser dejligt ud, glæder mig til at se det "live"!! Men mest til at se dig og Mette :-)

    SvarSlet
  5. Det glæder mig at du er så tilfreds med dit garn. Farverne er altså også lige i øjet. Og søde Camilla, vi ses lige om lidt :-) Og lige før ;-D

    SvarSlet
  6. Skøn farve til dit nye tørklæde - ærgeligt med de magasiner. Men sådan er det jo nogle gange. Jeg holder også et par blade - bruger sjældent nogle af deres ider - men glædes over deres flotte billeder og over jeg får et humør boost når jeg kigger i dem,.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...