fredag den 14. maj 2010

En særlig fødselsdag

For et år siden åbnede der en garnbutik ca. 100 m. fra hvor jeg bor. Jeg måtte selvfølgelig op og kigge. Det var efterhånden et stykke tid siden jeg havde fået strikket, for i skuffen lå en trøje, som jeg var gået kold i. Nu fik jeg dog blod på tanden og fik i den nye butik købt ind til et par projekter. Samtidig med at jeg fik lyst til at strikke igen, opdagede jeg hele det paradis der var tilgængeligt på nettet; heraf særligt Ravelry og hele blogverdenen.

Jeg begyndte at komme lidt tit i strikke-butikken og delte alle mine ny-fundne inspirationer med Mette, der har butikken. Lige så stille voksede der et venskab frem, der også indbefattede snakke udenfor åbningstid. I dag holder butikken 1 års fødselsdag og jeg har selvfølgelig været oppe og skåle i Asti med Mette. Hvor er jeg glad for at sådan en perle som hende dukkede op, så tæt på og alligevel så ukendt, indtil vi fandt hinanden i butikken.

Heldigvis for Mette, er det første år med butikken gået rigitig godt og med så meget dejligt garn i verdenen, er hun nu ved at udvide butikken for at lave plads til nye lækre sager. Her i vinduet hænger flæsetoppen fra BC garn, som jeg blev færdig med i går, jeg synes den er blevet rigtig fin og håber at den vil inspirere alle kunderne.

5 kommentarer:

  1. Tusind tak for de søde ord. Og lige over jo ;-)

    SvarSlet
  2. Lykke - det må altså være skønt at bo ved siden af en strikkebutik:-)

    SvarSlet
  3. Ja, jeg ville ikke ha´ et roligt øjeblik, hvis der var så meget garn indenfor rækkevidde, så tæt på ;-)

    Ærgerligt at det Dropsudsalg ikke gælder for online-handel, for så havde jeg fluks bestilt en ordentlig dyne!

    SvarSlet
  4. Hej Lykke.
    Rigtigt fint indlæg. Du har ret, det er en dejlig oplevelse at komme op i Mettes bütik. Her er man altid velkommen og der er masser af inspiration at hente.
    KÆrlig hilsen mor.

    SvarSlet
  5. Tak for din kommentar på min blog....ja strikkere har et helt specielt sammenhold der kan danne grobund for mange års skønt venskab.

    Ville ønske det var mig der havde en garnbutik lige om hjørnet.....på den anden side er det vist meget godt jeg ikke har når jeg kigger lidt i garnlageret :)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...