søndag den 26. juni 2011

Begejstringen vil ingen ende tage...


Siden jeg så Cecilia-blusen har jeg været ret hooked på at få lavet den, så den røg ind et eller andet sted på to-do listen, nok ikke helt i top. Jeg havde tænkt, at jeg nok hellere måtte få brugt noget lagergarn (har man hørt den før!) når nu jeg gik i gang med den. MEN, så fik Mette noget helt fantastisk garn hjem, så det endte med at jeg gik hjem og slog masker op til Cecilia med det samme - og vi har været uadskillelige lige siden.


Garnet er en ny kvalitet fra Lana Grossa "Lace Lux" og det består af en blank viscosetråd, hvor der så ligger et tyndt lag mohair udenpå - åh, hvor ville jeg ønske at jeg kunne få det frem på billederne - men tjek det selv, det er SÅ fint ( og kommer snart i flere farver, siger rygtet)!


Cecilia kræver koncentration og minder mig tit om hvorfor jeg ikke er den store lace-strikker, men på trods af det, synes jeg faktisk, at det er et sjovt projekt og jeg er meget begejstret for resultatet indtil videre.

9 kommentarer:

  1. Uhh det lyder lækkert! Jeg får ofte sådan en lidt kradse fornemmelse i halsen, når jeg strikker mohair (ja, jeg prøver endda at lade være med at spise det undervejs..). Mon det her garn er anderledes? Det må prøves for Cecilia er da for fin! Glæder mig til at se din, når den er færdig!

    SvarSlet
  2. Lyder til at være überlækkert garn - og uh, sikke et tålmodighedsarbejde med den fine Cecilia.

    Ret sikker på at den bliver et hit!

    SvarSlet
  3. Uhh et spændende projekt, du har gang i. Lækkert garn lyder det til, og ser det ud til også ud til at være. Og så gælder det om at holde tungen lige i munden, kan jeg fornemme.

    SvarSlet
  4. Hvilken bog er Cecilia fra?
    Den er jo noget så YNDIG, ergo den skal på min to-do-liste :-)

    SvarSlet
  5. Åh hvor ser det fint ud Lykke, man kan faktisk godt se på billederne hvor utrolig fint det er! Glæder mig til at se resultatet :-) Kys fra de varme lande :-)

    SvarSlet
  6. Cecilia er så smuk! Glæder mig til at se den færdig. Den står også på min strikkeliste;-)

    SvarSlet
  7. Tak for de søde ord allesammen :0)

    Karen: Jeg synes ikke at det fnulrer, så fiberindholdet i kosten, skal nok sikres på anden vis :-)

    Sascha: Cecilia kommer fra "Mere feminin strik" af Lene Holm Samsøe - en bog med rigtig mange fine modeller!

    SvarSlet
  8. Nøj sikke et fint mønster der er i den bluse, glæder mig til at se den færdig.

    SvarSlet
  9. Ok..så prøver jeg! Jeg har alligevel en ordre at gøre på garnværkstedet, såååå :)
    Wee.. KH Karen efteraber!

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...