mandag den 27. september 2010

Til de råkolde dage....

... har jeg lavet en lille trøje til at varme min søde datter. Garnet købte jeg fra Tineke, der trængte til at få sorteret ud i lageret. Det passede mig fint, for trøjen har nu kostet mig 30 kr i Drops Symphony garn :-) Det samme har jeg så givet for Katias Bamboo garn som jeg har kantet trøjen med. Modellen er fra Drops (15-3). Jeg synes tit at modellerne bliver lidt brede og da Esmaralda er forholdsvis smal, har jeg fulgt opskriften for en 5-6 årig og så brugt længderne for 7-8 år, det kom til at passe ret fint.

Ellers synes jeg ikke at døgnet har nok timer i øjeblikket, så der bliver bare slet ikke nok tid til at udfolde de kreative sider. Jeg har dog fået færdiggjort mit smukke cockle shell scarf, men sammenstrikningen på midten blev bare ikke god, så den ligger lige i skammekrogen! En af dagene tager jeg den nok nådigst frem og piller op og prøver igen. Der skulle egentlig flette-aflukkes, men jeg forstod ikke helt anvisningen, så jeg blev utålmodig og lavede noget klyt! Nogen der ved hvor man kan se en god anvisning til flette-aflukningen eller ved hvad det hedder på engelsk?

3 kommentarer:

  1. Hvor er hun sød og trøjen fin :-)
    Nederdelen til hende er sandelig også blevet god - en flot farve!

    SvarSlet
  2. Hvor er hun yndig i sin fine, nye trøje - jeg har også ofte med held kombineret str. og længde :-) Og så er den jo rørende billig :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er hun fin, din søde pige. Kom op til mig med tørklædet. Er ret sikker på at jeg har knækket koden.
    Knus

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...