Jeg er lidt bagud med fremvisningen, men synes lige I skal se de vanter og huen som jeg har strikket og filtet til min mor :-) Vanterne blev lavet til fødselsdagsgave i november og det resulterede med det samme i et ønske om matchende hue til jul. Det måtte jeg jo så efterkomme :-) Det hele er strikket i lilla Drops Alpaca (mest korrekt på hue-billedet). Vanterne har jeg forsøgt mig med før uden det store held, men denne gang gik jeg ned i pindestørrelse til pind 5 og slog samtidig 5 færre masker op - det virkede! Huen er lavet efter et Drops Kid-silk mønster og efter en gang i vaskemaskinen passede den.
Nu kan min mor jo i den grad selv strikke! Dette lille blomstersjal har hun lavet til Esmaralda i julegave. Det er strikket op i silke fra BC garn og pyntet med Alpaca. Er det ikke bare fint?
Jo, det er godt nok et fint lille sjal - som en lille pige garanteret er blevet henrykt for at få :-)
SvarSletHue og luffer er blevet særdeles vellykkede og det er en meget smuk lilla, du har valgt. Selvom din mor strikker selv er hun garanteret glad for, at du har strikket til hende også :-)
Godt nytår :-)
Hvor er det smukt det sjal din mor har strikket !
SvarSlet