tirsdag den 2. november 2010

Ny trøje og kreative indkøb

Så fik jeg endelig lavet min Drops trøje færdig. Jeg er super glad for den, synes farverne er så fine sammen. Den er dejlig lun uden at være for varm, så jeg er glad :-)
I opskriften har de valgt at vende vrangsiden udaf, men efter at have strikket et stykke, besluttede jeg mig at vende retsiden udad. Det gav også den kæmpe fordel at jeg kunne strikkehæfte undervejs :-)

Opskriften er lidt misvisende i vejledningen af striber. I teksten stopper anvisningerne efter ca. 44 cm (uanset størrelse) og så skal man fortsætte resten af vejen med den aktuelle farve, det ville betyde at trøjen var blevet hvid fra lige over brystet og hele vejen op. På billedet i opskriften kommer den hvide stribe dog først lige under halsudskæringen. Jeg lavede så bare min egne striber og fik så lige lidt mere lime og æblegrøn ind..

Jeg forsøger mig for første gang med en lille faktaboks

Mønster: Drops model nr. 88-24
Garn: ca. 225 g. Drops alpaca og 75 g. Vivaldi
Pinde: Knitpro str. 5.5
Hot or Not: Hot, helt sikkert


Nå, men jeg var jo som nogle få andre også til kreative dage i Fredericia. Jeg havde taget min mor under armen og sammen indtog vi alle de lækre garn-stande. Jeg havde på forhånd tænkt at jeg ville have nogle Kastanie-strik nisser med hjem, det blev dog også liiige til lidt ekstra kits derfra.

Tørklædet Blikfang levede op til sit navn og fængede med det samme og endte således både i min og min mors kurv. Den lille mobiltaske smuttede også med - ups! Tante Grøn havde en rigtig lækker stand og havde gjort rigtig meget ud af dekoration og farver og lækre modeller der passede sammen.
Hos Geilsk blev det til en skumfidus til Esmaralda og så fik jeg prøvet Vestpå - den skal vist nord-øst på til mig på et tidspunkt :-)

Det var en rigtig hyggelig dag med mange fine indtryk og ikke så mange impulskøb som frygtet :-)

4 kommentarer:

  1. HURRA!!!! Du har fået den monteret! Hvor er den fantatisk!! Bliver ret inspireret :-)

    SvarSlet
  2. Den er superflot din trøje og dejlige farver ;-))

    SvarSlet
  3. Flot! Den er altså helt fantastisk i farverne.

    SvarSlet
  4. Den stribede er blevet super :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...