onsdag den 5. august 2009

Projekter

Jeg er vist blevet bidt af en gal strikkepind!! på det seneste. Ihvertfald bruger jeg hver en given lejlighed til liiige at hive strikketøjet frem. Jeg er ikke så god til at koncentrere mig om et projekt, så jeg har altid gang i minimum 3 projekter. Jeg synes heller ikke at det er så spændende at lave montering, blokering mm., så projekterne der er nået så langt, får gerne lov til at ligge lidt inden de er 100 % færdige - lidt fjollet egentligt. MEN, da strikning jo er en hobby, skal arbejdet være lyst-betonet, så sådan prøver jeg at holde det.


I søndags var jeg dog rigtig god og fik færdiggjort 2 af sommerens projekter. Det første var Owlet trøjen af Kate Davies til min datter (Øverst). Den er strikket i Drops silke-alpaca og den er bare så skøn og blød - sådan en vil jeg også have til mig selv! Den var rigtig nem og hurtig at lave, selvom jeg lige skulle lære at strikke venderækker. Det der tog længst tid var næsten at sy alle knapperne på til øjne.


Desuden fik jeg hæklet kant og syet knapper i en Drops bolero (s15-1) - også til min datter. Det har godt nok været et mareridts-projekt. Der står i opskriften at man bruge cotton viscose i stedet for alpaca, som opskriften er skrevet til. DET KAN MAN IKKE!! Strikkefastheden er helt hen i skoven og selv ikke med nye udregninger kunne jeg få målene til at passe, ærmerne blev alt for smalle. Jeg prøvede at skrive ind til Drops, men de mente ikke at der var nogen fejl, men fik dog opbakning af min strikke-erfarne mor og min lokale garn-pusher :-) Jeg endte med at strikke for- og bagstykke lidt længere, så nakke-udskæringen sidder lidt lavt. Generelt er jeg ikke særlig tilfreds med den, men tøsen synes den er fin og ville have den på første dag i SFO!









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...