torsdag den 25. november 2010

Varme ører og en fin gevinst

Tilbage i juni lavede jeg en fin hue til min søde veninde, som hun heldigvis blev rigtig glad for. Da hendes søster så huen, kom den straks på hendes jule ønskeseddel :-) Hendes ønske går nu i opfyldelse for jeg har lige strikket en til hende på min venindes vegne. Denne gang er der brugt Drops Merino, det er lækkert, men ikke mums som sidst da jeg strikkede af Malabrigo garnet. Denne gang har jeg taget lidt ud efter ribben, så volumen i hatten er blevet lidt større og det synes jeg er fint.
Faktaboks:
Garn: Drops Merino, 2 nøgler
Pinde: Strømpinde 4 mm og 6 mm.
Ændringer: Jeg tog 18 masker ud på 1. pind efter ribben og så stikkede jeg 1 ½ mønster rapport mere inden jeg startede indtagningerne.
Hot or not: Hot :-)

I oktober måned deltog jeg, som mange andre, i Strik og Storm's Støt brysterne kampagne. Jeg var så heldig at vinde den keramikskål, som jeg på forhånd havde håbet på. Den anden dag blev den leveret til døren af keramikeren selv og hvor er den bare fin. Jeg er SÅ glad for den :-) Jeg vandt også en pige-nederdel, så snart sys op til at passe min datter.

3 kommentarer:

  1. Rigtig flot hue!
    - også den, du strikkede i juni.
    Jeg kan ikke se nogen mailadresse til dig, så jeg kommenterer lige noget helt andet her: Ang Magic Loop, toe-up strømper og to på een gang, kan du evt. melde dig til Fiberfesten i Ry 19. marts, hvor jeg vil demonstrere disse teknikker i strikkecafeen. Se her på Bodils blog
    http://bodilmunch.blogspot.com/2010/11/kryds-i-kalenderen.html

    SvarSlet
  2. Jeg er SÅ vild med den hue!!!!!! Den er så helt fantastisk! Den MÅ jeg også have, måske jeg skulle forsøge at strikke den?

    SvarSlet
  3. Huen er så fin og jeg er slet ikke i tvivl om, at min søster bliver helt vild med den. Jeg glæder mig til at have den i hænderne og prøve den på. Tusind tak for det min søde skat.
    Knus Charlotte.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...