torsdag den 29. september 2011

Et stolt TA-DA


















Ih, hvor er jeg glad!!!Mit skønne, skønne varme lækre tæppe er omsider færdig og ligger så fint i sofaen :-) Jeg startede ud sidste forår og havde faktisk bestemt mig for, at jeg bare skulle være færdigt til dette efterår, så det passede rigtig fint :-)


Tæppe projektet har hele tiden været mit tv-projekt og der er tilbragt mange gode timer med at se diverse tv-serier og film mens pindene har glødet.

Med færdiggørelsen klarede jeg så også to-do/ta-da udfordringen som Westmose havde lavet - super godt initiativ!

Faktaboks:
Mønster: Mitered blanket #4752 (gratis mønster fra Bernat)
Garn: ensfarvet Kauni - ca. 1250 gram
Pinde: Knitpro nr. 5
Ændringer: Mine firkanter blev noget større end i opskriften, så jeg har lavet mit tæppe en firkant smallere.
Hot or Not: EEElsker det - efterår kom an!

mandag den 26. september 2011

Beretning fra Fanø og en forsinket to-do/ta-da


Smukke keramik knapper hos Lise Renner

Så er vi tilbage i virkeligheden igen! Det er næsten ikke til at bære, at den strikke-festival, som vi havde glædet os vildt til i næsten 2 år, nu er slut! Det har været en fantastisk weekend med masser af strik i sommerhuset sammen med mine 2 skønne strikketanter Camilla og Mette. Vejret var fantastisk og Fanø har snuppet en plads i mit hjerte.

I forhold til selve strikkefestivalen, så deltog vi ikke i nogen workshops, men var med til fest-middagen lørdag aften. Vi mødte nogle kendte bloggere og det var rigtig fint lige at hilse på jer - men vi ville jo gerne have mødt jer allesammen. Så næste gang må vi altså arrangere et fælles samlingssted!

 













Før vi tog afsted til Fanø nåede jeg lige at melde mig til en sjov leg (to-do/ta-da) hos Westmose. En uge til at få klaret et hængeparti og så skal det vises frem nu på torsdag. Det lykkedes ikke at få net-forbindelse i sommerhuset på Fanø, så derfor viser jeg nu ,hvor langt jeg var kommet med mit tæppe i torsdags, da udfordringen startede. Mit erklærede mål var, at få strikket de to sidste firkanter færdig på tæppet og få hæftet alle ender.

 

Jeg kan vist godt allerede afsløre, at der er gode udsigter til at jeg når målet :0)

søndag den 18. september 2011

Pippi farver


Jeg har indvilliget i at strikke lidt for en sød kollega. Jeg skal strikke Pippi kjolen fra Filcolana til hendes datter og har valgt at lave den i det lækre Nepal garn, selvfølgelig købt hos Mette. Farverne bliver lidt mere afdæmpede end i opskriften, men jeg tror den bliver super fin. På pind nr. 5 går det nok som en leg :-)

Billede af Pippi kjolen lånt hos Filcolana

Hos Filcolana har de generelt nogle rigtig fine opskrifter :-)


Jeg har længe ønsket mig en lukket kurv til mine mange strikke-projekter, de har det nemlig med at brede sig lidt ud i stue - køkken - kontor osv. Jeg har ikke rigtig fundet noget der var helt rigtigt- altså indtil jeg stod i Søstrene Grene i går og så denne smukke, farverige kurv. Ihh, hvor jeg glæder mig til at fylde projekter i den  :-)

tirsdag den 13. september 2011

Mystiske moebius


Så er starten gået til Harmonia´s ring sweater og jeg har lavet min første moebius opslagning. Man slår op rundt om wiren der ligger dobbelt og man ender så med at strikke i 2 retninger væk fra midten  - og med en drejning af strikketøjet. Det er meget forvirrende og jeg prøver ikke at tænke for meget og gør bare lige hvad der står i opskriften.


Opskriften er heldigvis meget pædagogisk, så jeg tror at jeg er på rette vej. Det er altid sjovt med nogle nye udfordringer - det nyder jeg virkelig! Og så hjælper det jo også at  Colorado garnet er  super fint og kommer så smukt til sin ret i struktur mønstret.

fredag den 9. september 2011

I mål


Jaaaah, min tunika er færdig! Hurra, hurra, hurra! Tunikaen strikkes fra det ene ærme til det andet, så der er rigtig mange masker på pindene og det har taget mig rigtig lang tid. 


Faktisk har jeg været næsten strikke monogam og det ligner mig dårligt! Jeg var bare bange for, at hvis jeg lagde dette projekt fra mig, så ville det forblive på bunden af strikkekurven. Alligevel har det taget mig 6 uger at komme i mål og det føles som laaang tid.


Men færdig er den og jeg er super glad. Den grønne farve på kraven er jeg helt syg med - Fantastisk nuance.


Faktaboks:
Mønster: "Tunika med skød" fra Dansk Mohair
Garn: 1-trådet mohair fra Canard
Pinde: Knitpro nr. 3
Hot or Not: Jeg er virkelig glad for resultatet og er sikker på, at jeg kommer til at bruge tunikaen rigtig meget!

onsdag den 7. september 2011

Målstregen i sigte


Efter et strikke marathon, er jeg nu nået så langt, at jeg kan ane målstregen. Jeg mangler kun 7 cm på kraven, så skal den syes fast og der skal hækles en fastmaskekant nederst - og så - TaDaaaah, en færdig tunika. Nøj, hvor jeg glæder mig til at få den på :-)


Kraven laves i den skønneste grønne farve - æblegrøn hedder den, men jeg synes nu "gylden vissengrøn" er mere betegnende.  Alle fakta får I om et par dage når alt finish og vask er klaret - sikke en cliffhanger, hva!

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...